Den polyvagale teori is een theorie die de evolutie van het autonome zenuwstelsel van zoogdieren koppelt aan sociaal
gedrag. Dr. Stephen Porges bedacht deze theorie in 1994.

Denne teori støttes af mange andre forskere og er siden blevet videreudviklet.

Polyvagal teori forklarer:

Menneskers og dyrs nervesystem er grundlaget for, hvordan de opfører sig i forskellige situationer.

Hvordan kroppen fungerer, afgør, hvad et menneske eller dyr gør, og hvordan det har det.

Udviklingen af pattedyrenes autonome nervesystem er sket for automatisk at kunne kommunikere med andre pattedyr. Og til at kunne aktivere forskellige selvforsvarssystemer, når det er nødvendigt.

Det parasympatiske nervesystem består af to dele.

Hver del hjælper med forskellige måder at opføre sig på.

Vagusnerven, en nerve i kroppen, arbejder gennem to forskellige baner, de ventrale og de dorsale vagale baner.

De to dele af vagusnerven er:

Det ventrale vagale system: hjælpemidler i social adfærd.

Det dorsale vagale system: Hjælper med adfærd, hvor dyret forbliver stationært, såsom at hvile og fordøje eller forsvare sig selv ved at stå stille (frysning).

Hvis den dorsale vagale bane er aktiv, og nervesystemet forbliver fastlåst i denne tilstand, kan det føre til symptomer som svimmelhed, kvalme, træthed og besvimelse.

Sympatisk tilstand:

Ud over denne tilstand er der også den sympatiske tilstand, som tidligere blev omtalt som kamp eller flugt. Men denne tilstand får os også til at bevæge os for at deltage i aktiviteter.

Kombination af stater:

Er zijn ook momenten waarbij verschillende staten gecombineerd worden. Bijvoorbeeld bij sport is er de combinatie tussen sympatisch en ventraal. Ook hierbij is de juiste balans belangrijk, teveel sympatische energie kan bijvoorbeeld
leiden tot een agressieve wijze van sporten. Na het verliezen van een wedstrijd zie je vaak de dorsale staat aangaan. Bij meditatie is er ook sprake van ventraal en dorsaal. Lichaam en geest verstillen dan op een aangename en
helende wijze.

Selvregulerende

Een gezond zenuwstelsel wat op een normale wijze ontwikkeld is, kan zelf goed schakelen tussen de verschillende staten. Bij langdurige periodes van stress of een zenuwstelsel wat onder niet ideale omstandigheden ontwikkeld is. Kan
het zenuwstelsel niet meer uit zichzelf terug naar de juiste staat. 


Omfavnet af forskere

Den polyvagale teori er blevet citeret i tusindvis af videnskabelige peer-reviewed publikationer.

I forskellige discipliner som neonatologi, obstetrik, anæstesiologi, biomedicinsk teknik, intern medicin, psykologi, psykiatri, tandpleje, ergonomi, sociologi og filosofi.